Soveposer

Soveposen er en meget personlig del af turudstyret. Det er måske derfor der er så mange forskellige holdninger til soveposernes fyld, opbygning og materialevalg. Faktum er, at de mange forskellige soveposer har hver deres styrke og svagheder, alt efter hvardan de bliver brugt. Nedenfor har jeg prøvet at afmystificere et par af begreberne.

   Brugsområde

Om en sovepose er varm nok, kan kun du vurdere. Det afhænger af mange faktorer som f.eks. luftfugtighed, vind, hvad du har spist og hvor kuldeskær du er. Det er vigtigt at soveposen passer. Er den for kort eller smal, vil du presse luften ud af fyldet så isolationen nedsættes. Soveposen må heller ikke være for stor, så bruger du unødvendig energi å¨at varme torummet op.
Jeg har opdelt soveposerne i fire kategorier efter isolationsevne:

Sommersoveposer:

Dette er soveposer der er egnede til indendørs brug, sommerture eller til lettere ture hvor man ikke risikere frost.

3-sæsoners soveposer:
Disse poser egner sig til fjeldture, hvor man ikke kommer ud for hård frost.

Helårssoveposer:
Disse poser er egnede til brug i Danmark året rundt, og på fjeldet forår, sommer og efterår.

Vintersoveposer:
Meget isolerede soveposer til de koldeste forhold.

 

Tvillingesoveposer er soveposer af samme model, der kan lynes sammen, så de danner en dobbelt sovepose.

   Vægt

På vandreture er vægten af soveposen naturligvis væsentlig. Fibersoveposer er oftest tungere end tilsvarende dunsoveposer. De nye flerhulsfibre er dog lettere end traditionelle fibre. De bedste soveposer med fiberfyld fås med omtrent samme vægt og isoleringsevne som dunsoveposer.

   Varmekrav

Visse af soveposerne er forsynet med varmekrave, som hindrer, at kold luft trækker forbi hovedet og ned i selve soveposen.

   Vedligeholdelse og opbevaring

Alle sove poser kan vaskes. Du skal dog tænke på at fyld og stof bliver slidt ved vask. Kort sagt jo oftere soveposen vaskes, jo kortere levetid har den. Dette gælder for alle soveposer uden undtagelser. Følg altid soveposens vaskeanvisning!
Du bør ikke bruge almindeligt vaskepulver, men derimod peciel mild sæbe, da almindeligt sæbe vil nedbryde fibrene/dunene i din sovepose. Du kan bruges sæbespåner eller hårshampoo.
Det kan i særdeles hed anbefalesat du bruger lagenpose i din sovepose. Ud over at isolere hindrer den soveposen i at blive snavset indefra. En lagenpose kan vaskes så ofte du vil.
Til alle soveposer medfølger et hylster. For nogle soveposers vedkommende er hylsteret forsynet med kompresionsremme, så soveposen ikke fylder så meget i rygsækken. For at soveposen kan bevare sin varmeevne, skal soveposen ikke rulles sammen og puttes i hylstret men derimod bare proppes ned i hylstret. Dette gælder ALLE soveposer. Når soveposen ikke bruges bør den lægges løst eller hænge på en bøjle.

   Fyld

Fyldet i soveposen binder et isolerende luftlag, som gør, at man kan holde varmen. Fyldet kan enten være dun eller polyesterfibre. Når syntetiske fyldmaterialer og naturmaterialer dun sammenlignes, er det under optimale forhold stdig dun, der kan binde mest luft iforhold til sin vægt. Nu er forholdene sjældent optimale, og derfor vil det være afgørende for valg af fyldmateriale under hvilke forhold soveposen skal bruges.

Kunstfibre:
Findes i et utal af varianter. Nogle er udformet som markaroni med og til 7 kanaler, andre er snoede som pastaskruer og andre igen har specielle profilformer. Generelt isolerer kunstfiber bedre end dun i våd tilstand og det tørrer væsentligt hurtigere.

Dun:
Er kendt for at være dyrt og dejligt. I de senere år, i takt med østeuropas åbning, er dun af god kvalitet blevet tilgængelig til fornuftige priser. Hvis dun bliver våde klasker de sammen og mister isoleringsevnen, men almindeligt kondens kan de sagtens klare. Til soveposer kan bruges ande- eller gåsedun, hvoraf gåsedun er det bedste. Dun bruges altid blandet med lette sammenpresselige småfjer. Dunsoveposer kan bruges i et større temperaturinterval, da dun ånder bedre end fiber. Endvidere fylder og vejer dunsoveposer mindre end en tilsvarende fibersovepose.



Fyld	Beskrivelse
Air-fil	Silikonebehandlet hulfiberr
3D-hulfiber	Silikonebehandlet hulfiber
MTI Loft	Silikonebehandlet hulfiber
Quallofil 7	7 kanals hulfiber
Terraloft	Mix af 1-huls fibre og spiralkrusede fibre
Ultraloft	Mix af flerhuls fibre og spiralkrusede fibre
Hollwfill II	DuPont 2-hulsfibre
Polarguard 3D	Meget fin fiber med speciel profil
Lite Loft	Thinsulate fiber fra 3M
Gås	90% dun og 10% småfjer fra gæs
And	90% dun og 10% småfjer fra ænder

   Inder- og yderstof

Inderstoffter skal være behageligt at ligge i og samtidigt være let. Yderstoffet skal afvise smuds og samtidigt være stærkt og let.

Bomuld:

Blødt og behageligt, men suger let fugt. Bomuld kan eventuelt være forstærket med polyester. Meget fint vævet bomuld kaldes dunlærred.

Nylon (Polyamid):
Det er let og stærkt men knapt så behageligt at ligge i som bomuld. Nylon er rimelig vind og vandafvisende. Nylon bruges både som inder- og yderstof. For at øge komforten kan det som inderstof eventuelt være blandet med viskose.

Pertex og MLY (Micro LiteTex:
er en tæt vævning af tynde polyamidfibre (mikrofibre). Det har en meget god åndingsevne, samtidig med at de er stærkt smudsafvisende. Mikrofibre anvendes bådes som inder- og yderstof.

Gore Dryloft:
Stoffet er vindtæt, vandafvisende og åndende. Syningerne er ikke tapede, så stoffet er ikke 100% vandtæt, emn meget smuds-, fugt- og vandafvisende. Anvendes kun som yderstof.

Ripstop:
Dette har ekstra stærke tråde indvævet med passende mellemrum. Disse vil hindre at eventuelle smårifter vokser.

 

Stof	Beskrivelse
Dunlærred	Tætvævet bomuld
Viskose / nylon	Naturfiber / nylonbehandling
Pertex	Mikrofiber
MLT	Mikro Lite-Tex
Taffeta	Nylonfibre
Lite-Tex	Fin nylonfiber med svedtransporterende egenskaber
R Lite-Tex	Ripstop nylonvæv, imprægneret
R Mikrifiber	Ripstop Mikrosibervæv
Dryskin	Polyesterstof som ikke optager fugt
DriClime	Svedtransporterende stof af to forskellige trådtykkelser i polyester og mikrofiber
Dryloft	Vindtæt, vandafvisende og åndende materiale fra Gore

   Syninger

Der findes grundlæggende 2 måder at sy en sovepose. Ved gennemsyning går en syning gennem yder- og inderlag og fyldet bliver presset sammen ved syning, så der opstår kuldebroer. Ved kanalsyning er der syet vægge ind mellem yder- og inderstof, så kuldebroer undgåes. Sommetider består soveposen af flere lag, hvor kanalerne enten kan ligge parallelt eller på tværs.

   Liggeunderlag

For at holde varmen er et godt liggeunderlag næsten lige så vigtigt som en god isolerende sovepose. Du skal sikre dig at det liggeunderlag du køber, egner sig til det formål du skal bruge det til. Liggeunderlagets isoleringsevne hænger sammen med dets tykkelse og beskaffenhed. Nogle liggeunderlag har vaflet overflade. Det giver god isolation unden at liggeunderlaget bliver for tungt.

Ecomat og Plastmat:

Disse typer har åbne porer, og vil virke som en svamp, hvis det bliver lagt i vand. Desuden vil de efter forholdsvis kort tid falde sammen, hvorfor disse liggeunderlag har en forholdsvis kort levetid.

Evamat:
Har lukkede porer. Derfor suger materialet ikke vand og holder langt bedre sin tykkelse end liggeunderlag med åbne porer.

Luftmadrasser:
Høj grad af komfort på grund af deres tykkelse. Luftmadrasser er tunge og isolerer ikke så godt som liggeunderlag.

Selvoppustende liggeunderlag:
Selvoppustende liggeunderlag som kombinerer celleplastunderlagets gode isoleringsevne med luftmadressens liggekomfort på hård og ujævn undergrund, foretrækkes i dag af flere og flere. Liggeunderlaget er fremstillet af langtidsholdbart skumplast betrukket med og fastlimet til en 100% luft- og vandtæt nylon.

Denne side er sidst redigeret: 02. februar 2003 15:38