Fjälräven Classic
Forfatter: Lars Bo Christensen
På baggrund af et mangeårigt ønske om at begynde at vandre, afsøgte jeg i vinteren 2006/2007 mulighederne på nettet, for at finde en lidt kontrolleret opstarts mulighed. Måske en guidet tur i Norge eller Sverige.
Denne søgning bragte
Fjällräven Classic til mit kendskab. Og det er jeg glad for. Det blev til små 3
døgns drømme vandring i grønne dale, mellem nøgne fjelde med sne på
toppen.henover og igennem rislende bække, strømmende fosser og brusende elve,
bløde moser, tætte krat, løse sten og klipper osv.osv. Rent eventyr.
Med rig mulighed for selskab og udveksling af oplevelser og erfaring.
På flere af de 7 kontrolposter, havde sponsorer sørget for små lækkerier, som
eksempelvis pandekager med multebær syltetøj og dertil saft eller kaffe.
Kontrolposterne var bemandet med bl.a. svenske orienteringsløbere, som kunne
hjælpe og vejlede ved vabler, vridskader m.v.
Det har været så god en oplevelse at jeg skal af sted igen i 2008.
FJÄLLRÄVEN CLASSIC
er,
En årlig tilbagevendende fjeldvandring på ”Kungsleden” i den svenske del af
Lapland.
En arrangeret vandretur, med samlede starter, kontrolposter, proviantering,
mulighed for sauna besøg, koldt vands badning,pleje af skavanker og meget
hyggesnak med andre vandre interesserede fra mange forskellige lande.
Turen går over 110 km, med fantastisk storslået natur, i august hvert år.
Henvender sig såvel til familievandringen, som ekstrem udøvere.
Se mere på www2.fjallraven.com/classic
Kontakt evt. Lars Bo via vandreture.dk's forum her: http://vandreture.dk/forum/phpBB3/index.php
Denne side er sidst redigeret: 31. januar 2008 20:05